Israel-Palæstina-konflikten

 

Oprettelsen af staten Israel den 14. maj 1948, som skete på baggrund af FN’s delingsplan og på bekostning af palæstinenserne, resulterede i en konflikt mellem de to befolkninger, der nu har varet i 76 år. Artiklen, der er skrevet i februar 2018, omhandler perioder i konflikten med afspejling i horoskoperne for Israel og Palæstina og afsluttes med udsigten til en kommende tostats-løsning omkring 2026.

 

 

7. FEBRUAR 2025

 

Under den 28 år lange britiske mandatperiode efter 1. Verdenskrig indvandrede mere end 450.000 jøder til Palæstina. England forsøgte at bremse bølgen af jødiske flygtninge, indtil landet i 1947 meddelte FN, at det ønskede at opgive forpligtelsen til at styre det palæstinensiske mandatområde. FN nedsatte derfor i maj en komité, der skulle udarbejde en plan for Palæstina.

 

I august 1947 foreslog et flertal af FN-komitéen en deling af det hidtidige Palæstina-mandat til fordel for oprettelsen af to uafhængige stater, en jødisk og en arabisk, med et internationalt styre i Jerusalem. Da forslaget blev bragt til afstemning på FN’s generalforsamling den 29. november 1947, stemte 33 lande for forslaget, mens 13, deriblandt de 6 daværende arabiske stater, stemte imod, og 10 lande undlod at stemme.

 

Jøderne blev delingsplanens vinder, idet planen betød, at jøderne, der kun ejede 6 procent af jorden, fik tildelt 56 procent af Palæstina, mens araberne, som på trods af, at de ejede 94 procent af jorden og udgjorde 60 procent af den samlede befolkning, kun fik tildelt 43 procent af jorden. Delingsplanens sidste ene procent gjaldt området omkring Jerusalem, som skulle være en international zone, blandt andet på grund af Jerusalems centrale plads i både jødedommen, kristendommen og islam.

 

Det arabiske samfund modtog FN’s delingsforslag med vrede, men var ikke i stand til at få FN til at afstå fra delingsplanen. Vedtagelsen af delingsplanen fik den ulmende borgerkrig til at bryde ud i lys lue. I forårsmånederne 1948 blev guerillaaktionerne og terroren fra begge befolkningsgrupper optrappet.

 

 

Marshalls forsøg på en bedre løsning

 

Den 19. marts 1948 besluttede USA’s udenrigsminister George Marshall på grund af arabernes afvisning af delingsplanen, de fortsatte kampe i Palæstina og usikkerheden om, hvad der ville ske, når briterne forlod landet, at tilbagekalde sin støtte til delingsplanen. Han foreslog i stedet våbenhvile og midlertidigt internationalt formynderskab, mens situationen i mandatet endnu engang skulle undersøges for en bedre løsning.

 

Marshalls forslag blev kategorisk afvist af den israelske ledelse i Palæstina, der ikke ville acceptere, at oprettelsen af den jødiske stat skulle udsættes på ubestemt tid. England svarede, at man ikke ville modsætte sig et internationalt formynderskab, men landet ønskede at afslutte sin tilstedeværelse i Palæstina allerede den 15. maj.

 

USA’s FN-ambassadør i Sikkerhedsrådet foreslog derfor, at Generalforsamlingen skulle behandle Marshalls forslag om at lægge delingsplanen til side og i stedet lade FN’s formynderskabsråd overtage administrationen af Palæstina, når briterne ville forlade landet. Det amerikanske udenrigsministerium lagde uden held pres på den jødiske ledelse for at få den til at udsætte selvstændighedserklæringen.

 

Da 80 medlemmer af den yderliggående jødiske milits Irgun under ledelse af Menachem Begin i april 1948 gennemførte en massakre i den arabiske landsby Deir Yassin og dræbte alle landsbyens 250 indbyggere, skabte det frygt og panik i det arabisk-palæstinensiske samfund. Allerede inden den 14. maj 1948, hvor staten Israel blev oprettet, var 300.000 arabiske palæstinensere på flugt fra deres hjem.

 

 

Israels horoskop

 

Flere astrologer er af den opfattelse, at stiftelsestidspunktet for Israel er kl. 16 den 14. maj, hvor Det Jødiske Nationalråd og repræsentanter fra forskellige dele af det jødiske samfund mødtes på museet i Tel Aviv, og David Ben-Gurion oplæste den nye stats uafhængighedserklæring.

 

Jeg har imidlertid på grundlag af Israels historie beregnet det astrologisk virksomme stiftelsestidspunkt for Israel til Kündig-snittet kl. 20:43:15, som jeg i 2001 skrev en artikel om i det norske tidsskrift Astrologisk Forum. Min antagelse om, at Israel derfor må være stiftet om aftenen, formentlig med underskrivelse af dokumenter, har jeg siden fået bekræftet af flere bøger af nyere dato, bl.a. Mellemøstkonflikter fra 2009 af Anders Jerichow, som skriver, at den nye stat Israel, der blev opkaldt efter det jødiske samfund på Bibelens tid, blev udråbt om aftenen.

 

Ifølge Israel – Kampen for staten forlod den britiske højkommissær og hans stab Haifa om bord på et krigsskib få timer efter mødet på museet i Tel Aviv. Næsten samtidig indløb et telegram fra USA, hvoraf det fremgik, at præsident Truman som den første statsleder havde anerkendt den nye stat.

 

​Israel14. maj 1948Korrigeret tid kl. 20:43:15Tel Aviv

Med Kündig-snittet kl. 20:43:15 har Israel Skytte-ascendant, som er i konjunktion med ascendant-herskeren Jupiter i 1. hus og Skyttens tegn. Den jødiske stats religiøse personlighed kan dermed ikke understreges på kraftigere vis. Den stærke Skytte-indflydelse symboliserer tillige Israels store ekspansionstrang og selvretfærdighed.

 

Som det fremgår af ascendantens trigoner til Saturn og Mars, er Israel en handlekraftig og målbevidst stat, men som det ses af Solens kvadrater til Saturn og Mars, kan de handlekraftige og målbevidste sider komme til udtryk på en hård, autoritær og aggressiv måde gennem Israels effektive militær. Da Månen, Pluto, Saturn og Mars befinder sig i 8. hus, horoskopets område for skyggesiderne, forstærkes tendensen til, at israelerne opnår deres mål på en yderligtgående aggressiv, destruktiv og undertrykkende måde. På den baggrund har FN adskillige gange i årenes løb kritiseret israelernes hævntrang og gengældelsesaktioner som værende helt ude af proportioner.

 

Med Solen i Tyren er israelerne et folk, som i deres indre kerne har sans for økonomi og livets materielle goder, hvilket afspejles i oprettelsen af en velfærdsstat. Men som det ses af MC’s og Neptuns kvadrater til Sol-herskeren Venus i 7. hus, kan Israels besiddelsestrang gå ud over omgivelsernes jord og ejendom.

 

Israels konstante konflikter med omverdenen symboliseres af ascendantens og Jupiters oppositioner til Uranus i 7. hus, hvoraf det også fremgår, at Israels store ekspansionstrang sker på bekostning af omgivelsernes frihed.

 

Astrologisk set blev staten Israels første urolige og kaotiske år udløst af progressive ascendants opposition til Uranus og progressive MC’s konjunktion med Neptun.

 

 

1948-krigen

 

Den 15. maj 1948, dagen efter udråbelsen af den jødiske stat, begyndte regulære hære fra Egypten, Jordan og Irak at invadere Palæstina for at forhindre delingsplanens gennemførelse.

 

Ud over at komme de palæstinensiske arabere til hjælp havde Jordan og Egypten også deres egne ambitioner. Jordan satsede åbenlyst på selv at tage kontrol over Vestbredden og overtage den gamle, hellige del af Jerusalem, mens Egypten satsede på at overtage kontrollen med Gaza-striben, skriver Anders Jerichow i Mellemøstkonflikter. ”Begge lande havde held med deres forehavende. Og da Israel efter våbenhvilen erobrede det vestlige Galilæa, som var det tredje landområde, udpeget til den arabiske Palæstina-stat, var FN’s delingsplan død.”

 

Da der blev indgået våbenhvile i januar 1949, havde den israelske stat fremskudt sine grænser, så den omfattede 78 procent af det gamle Palæstina-mandat, hvilket medførte, at 750.000 palæstinensere var blevet fordrevet eller flygtet fra de områder, der blev til Israel. Palæstinenserne, som kaldte krigen for ’Nakba’ - ’Den Store Katastrofe’ - søgte tilflugt i Gaza, på Jordan-flodens Vestbred samt i Jordan og Libanon.

 

​Palæstinenserne flygtede under 1948-krigen hovedsageligt til Gaza, Vestbredden, Jordan, Syrien og Libanon. Flere endte i flygtningelejre som på billedet fra 1948.Foto: Gnuckx / Flickr

Efter krigshandlingerne indvandrede jøder fra hele verden til Israel. I begyndelsen af 1950’erne, hvor Israels progressive MC var i sekstil til radix- og progressive Pluto, og progressive ascendant var i konjunktion med ekspansionsplaneten Jupiter, var Israels befolkning blevet fordoblet til 1.300.000.

 

Jøderne, som før Israels oprettelse og krigen omtalte sig selv som ’palæstinensere’, betegnede nu sig selv som ’israelere’, mens den arabisk-talende befolkning efterhånden fik identitet som ’palæstinensere’.’

 

 

Attentatet på Folke Bernadotte

 

Efter Israels oprettelse var de israelske højrenationale terrororganisationer Irgun og Lehi stadig aktive. Menachem Begin, der ledede Irgun, blev senere Israels premierminister, og Yitzhak Shamir, der ledede Lehi, blev senere leder af Israels efterretningsvæsen Mossad, premierminister og udenrigsminister.

 

Folke Bernadotte, den svenske greve og leder af svensk Røde Kors, som den 15. april 1945 havde reddet 410 danske jøder fra Theresienstadt og organiseret hjemtransport af i alt 15.000 skandinaviske fanger med de hvide busser, var af FN blevet udpeget som mægler mellem israelerne og palæstinenserne. Den 16. september 1948 afleverede Folke Bernadotte sit mæglingsforslag til FN. Da israelerne fandt Bernadotte for imødekommende overfor arabernes krav, blev han og hans franske assistent dagen efter likvideret af Lehi-medlemmer under et besøg i Jerusalem. Israels premierminister Ben-Gurion benådede gerningsmændene, så snart de blev erklæret skyldige.

 

Den 11. december 1948 vedtog FN’s generalforsamling en resolution, hvori der indgik flere af Bernadottes forslag, bl.a. palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem eller til at få erstatning. Jøderne afviste de arabiske flygtninges ret til at vende tilbage. Ben-Gurion ville dog senere lade 100.000 arabiske flygtninge vende tilbage, hvis Gaza-striben blev indlemmet i Israel. De arabiske lande afviste resolutionen i dens helhed, da den indebar diplomatisk anerkendelse af Israel.

 

Da Israels FN-medlemskab blev afgjort den 11. maj 1949, protesterede Sverige mod attentatet på Folke Bernadotte ved at undlade at stemme.

 

 

De hemmelige organisationer

 

Den 7. juni 1948 oprettede Israels premierminister Ben-Gurion tre hemmelige organisationer, som skulle udgøre Israels efterretningstjeneste. Den ene organisation, Instituttet for Efterretning og Særlige Operationer, som skulle stå for spionage og indsamling af oplysninger i udlandet, og som i 1949 blev placeret under premierministerens direkte kontrol, fik senere navnet Mossad, skriver Joakim Jakobsen i artiklen Institut for likvideringer om Ronen Bergmans bog Rise and Kill First, hvori denne fastslår: ”Fra begyndelsen befandt det israelske efterretningsvæsen sig i et skyggeområde, tæt på landets demokratiske institutioner, men adskilt fra dem.”

 

Israels hemmelige og effektive efterretningstjeneste har naturligvis med horoskopets 8. hus, ’skygge-huset’, at gøre og symboliseres af MC’s og Neptuns trigoner til Merkur og disses sekstiler til konjunktionen mellem Månen, Pluto, Saturn og Mars i 8. hus.

 

Da Mosad blev placeret under Ben-Gurions direkte kontrol i 1949, var Israels progressive MC betegnende herfor i konjunktion med radix- og progressive Neptun, mens progressive ascendant var i opposition til radix- og progressive Uranus.

 

I 1953 oprettede Ben-Gurion en hemmelig elite-enhed, hvis leder, officeren Ariel Sharon, fik frie hænder til at gengælde arabiske angreb. ”Gruppen udførte flere rædselsvækkende massakrer. FN fordømte handlingerne, men den israelske regering løj om den rette sammenhæng,” skriver Joakim Jakobsen. I 1953 var Israels progressive ascendant betegnende for massakrerne i sesquikvadrat til radix- og progressive Pluto i 8. hus, og transit-Pluto var i kvadrat til Israels radix-Sol.

 

Premierminister Moshe Sharett, der tog over efter Ben-Gurion i 1954, hvor progressive MC gik i sekstil til radix- og progressive Saturn, var bekymret for de modbydelige gerningers effekt på Israels mentale tilstand. I januar 1955, hvor Israels progressive Måne gik i kvadrat til radix- og progressive Pluto, skrev han i sin dagbog: ”Jeg er usikker på denne nations væsen og skæbne… Hvilken af de to sjæle, som også optræder på Bibelens sider, vil overvinde rivalen i denne nation?”

 

 

Seksdageskrigen

 

I 1967 ønskede Egyptens, Syriens og Jordans hære at genvinde og sikre palæstinensernes rettigheder, men den 5. juni kom israelerne dem i forkøbet, da de om morgenen angreb de egyptiske luftbaser, hvormed de fik luftherredømmet. Resultatet blev endnu en katastrofe for palæstinenserne, idet Israel erobrede og besatte Gaza-striben, som fra 1949 havde været besat af Egypten, Golan-højderne fra Syrien og hele Vestbredden og Østjerusalem fra Jordan. Med de erobrede områder havde Israel tredoblet sit areal.

 

Den såkaldte Seksdageskrig, der varede fra den 5. til 11. juni, destruerede dermed endegyldigt palæstinensernes forventninger om en selvstændig stat og tro på de palæstinensiske flygtninges hurtige tilbagevenden.

 

På tidspunktet for Seksdageskrigen var Israels progressive ascendant i aftagende kvadrat til progressive og radix-Neptun, hvilket i årene forinden havde medført sårbarhed og opløsningstendens for Israel. Af Neptun-aspekterne fremgår også israelernes fordrivelse af palæstinenserne og besættelsen af deres land. Landets nye styrke ses af progressive Sols tiltagende sekstil til radix- og progressive Pluto.

 

Den israelske arbejderparti-regering begyndte straks efter Seksdageskrigen at opføre en række både militære og civile forposter og bosættelser på de palæstinensiske områder på Vestbredden og Golan-højderne for at forhindre fremtidige forsøg på at genoprette den tidligere grænse. Med parlamentets tilslutning annekterede regeringen det besatte Østjerusalem, hvilket skete officielt som en genforening af den hellige by. Israel begyndte efterfølgende at etablere en ring af israelske bydele rundt om Østjerusalem for at umuliggøre en ny deling af byen, skriver Anders Jerichow.

 

Fra efteråret 1967 og tre år frem var transit-Pluto betegnende for besættelsen, bosættelserne og undertrykkelsen af palæstinenserne i kvadrat til Israels ascendant.

 

Den 22. november 1967 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 242, der fastslog, at Israel skulle trække sig tilbage fra de nybesatte områder, og at parterne gensidigt skulle anerkende hinandens ret til at eksistere indenfor sikre anerkendte grænser. Resolutionen nævnte også, at der skulle arbejdes for en retfærdig løsning for de palæstinensiske flygtninge.

 

Israel tilsluttede sig i princippet resolutionen, men de arabiske lande mente, at Israel skulle trække sig ud af alle de besatte områder inden, reelle forhandlinger kunne finde sted. Da Israel ikke gjorde det, nægtede Egypten og Syrien at forhandle med Israel.

 

 

PLO

 

Efter Seksdageskrigen mistede palæstinenserne tilliden til, at de arabiske lande ville være i stand til at hjælpe dem. De vendte sig derfor i stedet mod PLO, som Yassir Arafat i 1968 gjorde til de palæstinensiske bevægelsers og partiers paraplyorganisation. PLO etablerede træningslejre i Jordan, hvorfra Al-Fatah og PFLP (Folkefronten for Palæstinas Befrielse) begyndte at udføre væbnede operationer i Israel og de besatte områder.

 

I marts 1968 sendte Israel en stor hærstyrke ind i Jordan for at nedkæmpe Arafats styrker, som med ringe hjælp fra den jordanske hær fik den israelske hærstyrke til at trække sig tilbage.

 

Da den jordanske konge i 1970 lod sin hær nedkæmpe de palæstinensiske styrker, var disse tvunget til at søge en ny base i det sydlige Libanon, hvor UNRWA bestyrede en lang række lejre, som var hjemsted for flere hundrede tusinde palæstinensiske flygtninge fra den arabisk-israelske krig i 1948. Palæstinenserne og UNRWA etablerede deres egne skoler, eget sundhedsvæsen og egne militære organisationer.

 

I 1974 vedtog Det Palæstinensiske Nationalråd det såkaldte tipunktsprogram, der bl.a. fastslog, at befrielsen af palæstinenserne godt kunne ske trinvis. ”I FN oplevede palæstinenserne politiske sejre, mens Israel mødte bestandig kritik. Generalforsamlingen vedtog i 1974 resolutioner, som anerkendte palæstinenserne som et folk med ret til en egen stat og anerkendte PLO som palæstinensernes repræsentant,” skriver Anders Jerichow.

 

 

Likud-regeringen

 

Indtil valget i 1977 havde Arbejderpartiet og dermed vestligt orienterede jøder haft den politiske magt i Israel. Men da højrealliancen Likud fik valgsejren, og Menachem Begin blev premierminister, indvarsledes en ny og hårdere kurs over for palæstinenserne og de arabiske lande.

 

Likud-regeringens aggressive politik medførte, at omkring 100.000 jøder bosatte sig i de palæstinensiske områder bl.a. i forstæderne til Jerusalem. Den israelske politik over for palæstinenserne blev stadig mere brutal, og man brød endog en række internationale konventioner ved at straffe palæstinenserne kollektivt gennem deportationer og ved fængslinger uden rettergang og dom. Astrologisk set fremgår Likud-regeringens brutale politik og undertrykkelse af palæstinenserne af progressive MC’s kvadrat til radix- og progressive Pluto.

 

De palæstinensiske organisationer i Libanon stod i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne bag flere angreb på civile israelere. I juni 1982 indledte Israel en storstilet invasion af Libanon for at ødelægge PLO’s væbnede netværk i de palæstinensiske lejre. De israelske styrker rykkede helt op til den libanesiske hovedstad Beirut, hvor et voldsomt bombardement af PLO mål fandt sted. Israels hårdhændede krigsførelse og voldsomme hævnaktioner fremgår af progressive MC’s kvadrat til radix-Saturn og progressive Månes kvadrater til radix- og progressive Pluto.

 

”Den israelske invasion blev skarpt kritiseret af det internationale samfund – en kritik, der steg til uhørte højder, da Israel i september 1982 blev kritiseret for at vende ryggen til kristne libanesiske styrkers overlagte mord på henved 800 palæstinensere i flygtningelejrene Sabra og Shatila i udkanten af Beirut,” skriver Anders Jerichow.

 

Astrologisk set fremgår massakren, der også i Israel førte til enorme protester mod regeringens krigsførelse, af progressive Månes udløsning af MC’s kvadrat til radix-Saturn i 8. hus. I 1983 måtte forsvarsminister Ariel Sharon træde tilbage, da en officiel undersøgelseskommission tillagde ham et indirekte medansvar for massakren ved at have givet de kristne libanesiske styrker adgang til Sabra og Shatila.

 

 

Intifadaen 1987-1992

 

Den 9. december 1987 fik palæstinenserne nok og startede en opstand, der blev kendt som Intifadaen, som betyder ’opstand’ eller ’at ryste noget af sig’. Israels progressive MC var på daværende tidspunkt i kvadrat til progressive Saturn, mens transit-Saturn var i konjunktion med Israels ascendant, som transit-Uranus på daværende tidspunkt havde været i konjunktion med i et år, hvilket havde medført en umenneskelig og provokerende adfærd fra israelernes side.

 

At israelerne satte hæren ind mod unge ubevæbnede palæstinensere betød, at mange sammenstød endte i en ubehersket voldsanvendelse fra den israelske hærs side. Da Intifadaen sluttede i 1992, havde omkring 1.500 palæstinensere mistet livet, hvoraf flere end 300 var børn, og mange tusinde palæstinensere var blevet såret. Under Intifadaen mistede også 185 israelere livet, hvoraf 91 var soldater.

 

 

Palæstinas uafhængighedserklæring og horoskop

 

PLO’s leder Yassir Arafat, som overlevede det voldsomme israelske bombardement i Libanon i 1982, oprettede i første omgang et nyt hovedkvarter nord for Beirut. Da han året efter blev fortrængt derfra, etablerede han et nyt hovedkvarter i Tunesien flere tusinde kilometer væk.

 

Den 15. november 1988 udsendte det palæstinensiske eksil-parlament, Palæstinas Nationale Råd, på et møde Palæstinas uafhængighedserklæring. Rådet proklamerede samtidig dannelsen af en palæstinensisk stat uden at fastlægge noget nærmere om udstrækning, grænser eller regering. Eksilparlamentet vedtog tillige at opgive den væbnede kamp for en uafhængig palæstinensisk stat. Med accepten af FN-resolutionen nr. 242 fra 1967 anerkendte det indirekte Israels ret til at eksistere, ligesom det viste villighed til at forhandle med Israel. FN anerkendte efterfølgende erklæringen, og 135 FN-medlemslande har siden anerkendt staten Palæstina, men den er ikke anerkendt af Israel.

 

​Yassir Arafat erklærer Palæstinas selvstændighed i Algier den 15. november 1988 

På mødet den 15. november 1988 erklærede Yassir Arafat Palæstinas selvstændighed kl. 01:40. På grundlag af efterfølgende begivenheder i Gaza og på Vestbredden har jeg korrigeret tidspunktet for Palæstinas uafhængighedserklæring til Kündig-snittet kl. 2:15:01.

 

​​Palæstinas uafhængighedserklæring15. november 1988Korrigeret tid kl. 2:15:01Algier

Korrektionen medfører en Jomfru-ascendant, hvoraf det fremgår, at palæstinenserne er et arbejdsomt folk. Den tætte konjunktion mellem ascendant-herskeren Merkur og Pluto i Skorpionen symboliserer – udover den konkrete splittelse af Palæstina i Vestbredden og Gaza-striben – også splittelsen mellem de to grupper Fatah og Hamas.

 

Ascendantens sekstil til Solen, Pluto og Merkur i Skorpionen medfører en kreativ personlighed præget af psykisk styrke, mens Merkur og Plutos sekstiler til Neptun medfører idealisme, indlevelsesevne og hjælpomhed. Af MC i Tvillingerne fremgår det, at palæstinenserne er et handelsfolk, men det af MC’s trigon til Venus i 2. hus ses, at Palæstina  er et landbrugsland, og at palætinenerne mål er at opnå fred, jord, tryghed og stabilitet.

 

Palæstinensernes mål og drøm om en selvstændig stat fremgår af Uranus, Saturn og Neptun i horoskopets 4. hus. Men som det ses af krigsplaneten Mars i 7. hus og dennes kvadrater til de tre planeter, ødelægger krigeriske omgivelser palæstinensernes livsgrundlag, idet de besætter, ødelægger og stjæler deres land.

 

Månen i Stenbukken medfører en hård tilværelse præget af modstand og begrænsninger for palæstinenserne, som med Månens trigon til Jupiter i 9. hus og sekstil til Mars i 7. hus trods alt er i besiddelse af optimisme og håb om at opnå en tilværelse med retfærdighed, udvikling og uddannelse for deres børn.

 

Med den eksakte opposition mellem Palæstinas Sol i Skorpionen og Israels Sol i Tyren er palæstinenserne og israelerne i deres indre kerner nærmest diametrale modsætninger.

 

 

Oslo-aftalen

 

Med Arbejderpartiets overtagelse af den israelske regeringsmagt i juni 1992 under ledelse af Yitzhak Rabin blev der endelig dannet basis for realitetsforhandlinger om fred og en form for selvstyre for palæstinenserne i de besatte områder, idet Rabin i modsætning til sine forgængere erkendte, at en form for selvstyre syntes at være den eneste mulige løsning.

 

I begyndelsen af 1990’erne indledte den dansk-israelske historiker Ron Pundak og hans kollega Yair Hirschfeldt samt to palæstinensere med tilknytning til PLO-ledelsen en serie forhandlinger i Norge. Forhandlingerne, der førte til den såkaldte Oslo-aftale, skulle give begrænset selvstyre til Gaza og Vestbredden. Den første af aftalerne blev officielt underskrevet af Yitzhak Rabin, Yassir Arafat og præsident Bill Clinton i Washington den 13. september 1993.

 

På tidspunktet for aftalen var Palæstinas progressive ascendant i sekstil til radix-Sol i 3. hus, mens Israels progressive ascendant var i trigon til progressive og radix-Neptun i 10. hus og radix-Merkur i 6. hus.

 

Da aftalen om begrænset selvstyre blev realiseret i maj 1994, ophørte den israelske militære administration af Gaza, og israelske styrker trak sig tilbage fra en mindre del af Vestbredden omkring byen Jeriko. Resten af Vestbredden var fortsat under israelsk besættelse og dermed underlagt israelsk politik og økonomisk styring.

 

I juli 1994 kunne PLO’s leder Yassir Arafat endelig betræde jorden i de palæstinensiske selvstyreområder. Ved en ceremoni i Oslo den 9. december 1994 delte Yassir Arafat, Yitzak Rabin og Shimon Peres Nobels fredspris.

 

Den 26. september 1995 blev den anden Oslo-aftale underskrevet i Egypten. To dage senere blev den stadfæstet ved en ceremoni i Washington.

 

 

Drabet på Yitzak Rabin

 

Den 4. november 1995 myrdede en nationalreligiøs israelsk ekstremist, der var modstander af fredsprocessen, den israelske premierminister Yitzak Rabin efter dennes deltagelse i en fredsdemonstration i Tel Aviv. Israels progressive ascendant var betegnende for mordet på Rabin i opposition til radix-Pluto i 8. hus og progressive Pluto.

 

I februar-marts 1996, hvor ascendantens opposition til progressive Pluto kulminerede, og transit-Saturn var i kvadrat til Israels ascendant, blev over 50 israelere dræbt ved palæstinensiske selvmordsattentater.

 

I april 1996 indledte Israel en voldsom militæroperation mod Hizbollah i Sydlibanon. Angrebet, der var begrundet i hizbollah-militsernes angreb på mål i det nordlige Israel, havde et hidtil uset omfang og overskred efter manges mening det snævre men fleksible gengældelsesprincip.

 

Ved valget den 29. maj 1996 vandt Benjamin Netanyahu, lederen af Likudblokken, en kneben sejr over Arbejderpartiets Shimon Peres, som var blevet Israels premierminister efter mordet på Yitzak Rabin. I begyndelsen af 1997 underskrev Netanyahu sin første aftale med Arafat om overdragelsen af Hebron til det palæstinensiske selvstyre. Men da Netanyahu i marts 1997 accepterede opførelsen af 6.500 boliger i Homa i Østjerusalem, opfattede mange dette som brud på Oslo-aftalen fra 1993. Arafat afbrød følgeligt de igangværende forhandlinger. Israel blev efterfølgende underlagt betydeligt internationalt pres for at fortsætte forhandlingerne med det palæstinensiske selvstyre.

 

Den 17. maj 1999 blev Arbejderpartiets Ehud Barak valgt til Israels premierminister. Regeringsændringen fremgår af transit-Plutos sekstil til Israels MC, men som det ses af progressive Mars’ kvadrat til Israels ascendant, manglede viljen til fred, og stridighederne med palæstinenserne fortsatte. Der kom derfor ikke noget konkret ud af præsident Bill Clintons mange mæglingsforsøg, hvilket fik Clinton til at konkludere, at der ikke kan skabes fred i Mellemøsten uden en ’suveræn og levedygtig palæstinensisk stat’.

 

 

Al-Aqsa intifadaen

 

Da Israels oppositionsleder Ariel Sharon den 28. september 2000 sammen med en delegation fra Likud-partiet besøgte Tempelbjerget, der er Islams tredje-helligste sted, og slog fast, at det tilhørte Israel, brød den anden intifada ud. Palæstinas progressive MC var betegnende for oprøret i tiltagende opposition til radix-Uranus, som progressive ascendant var i tiltagende kvadrat til.

 

Den 9. februar 2001 blev Ariel Sharon Israels nye premierminister på valgløfter om i løbet af få måneder at afslutte palæstinensernes oprør, som han selv havde udløst med sit provokerende besøg på Tempelbjerget. Israels progressive ascendant var på daværende tidspunkt i opposition til progressive Saturn og i sekstil til  progressive Jupiter.

 

Da Sharon udnyttede terrorangrebene i USA den 11. september 2001 til at begå nye overgreb på palæstinenserne, krævede den amerikanske regering, at fredsprocessen blev genoptaget med henblik på oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat. Sharons brutale politik fik også flere ministre fra Arbejderpartiet til at true med at trække sig ud af regeringen.

 

Trods Sharons utallige forsøg på at forhindre Israels udenrigsminister Shimon Peres i at møde Yassir Arafat, kom det første møde af en række endelig i stand den 26. september 2001, hvor parterne indgik aftale om våbenhvile, som dog snart blev brudt.

 

 

Arafats husarrest og død

 

Den 4. december 2001 blev Yassir Arafat sat i husarrest i Ramallah på ordre af Ariel Sharon med den begrundelse, at Arafat bag sin officielle støtte til fred med Israel støttede terror. Sharon lod ikke Arafat rejse til Oslo for at deltage i Nobelfesten. Arafat blev også nægtet at deltage i midnatsgudstjenesten i Betlehem, som han ellers havde deltaget i hvert år siden, han vendte tilbage til Palæstina. Midt i december bad Arafat i en tale alle palæstinensiske grupper om at standse alle angreb på Israel.

 

Arafat fik først lov til at forlade sin indespærring, da han i 2004 blev syg og bad om at blive overført til et militærhospital i Paris. Her døde han den 11. november 2004. Dagen efter blev han begravet udenfor sit sidste hovedkvarter i Ramallah.

 

Palæstinas progressive MC var betegnede for Arafats død i opposition til progressive Saturn, som progressive ascendant var i kvadrat til. Progressive ascendant var samtidig i trigon til radix-Jupiter. Efter Arafats død blev Mahmoud Abbas præsident i selvstyreområdet.

 

 

Rømningen af Gaza-striben

 

I sommeren 2005 opgav Israel på Sharons ordre efter pres fra USA sine 21 ulovlige bosættelser med 8.000 indbyggere i Gaza. Israel trak samtidig sine militære styrker ud af området. Beslutningen om at trække sig ud af Gaza blev kritiseret af israelske bosættere, som havde håbet at overtage Gaza-striben. På tidspunktet for nedlæggelsen af bosættelserne var transit-Pluto i konjunktion med Israels ascendant.

 

Betegnende for den lovende udvikling var Palæstinas progressive ascendant i trigon til radix-Jupiter i 9. hus, og transit-Jupiter og -Neptun var i trigon til Palæstinas MC. Men der blev ingen forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, hvilket også blev kritiseret af den israelske venstrefløj, som bebrejdede Sharon, at han ikke gennem forhandlen ville sikre, at det palæstinensiske selvstyre efter aftale og forberedelse kunne overtage Gaza.

 

Den 21. november 2005 meddelte Sharon, at han forlod Likud-partiet for at danne det mere midtersøgende Kadima-parti. Få måneder efter, den 4. januar 2006, blev han ramt af en hjerneblødning og gik i koma. Samtidig ophørte Al-Aqsa intifadaen, som da havde kostet flere end 5.000 palæstinensere livet. Også omkring 1.000 israelere var blevet dræbt under intifadaen.

 

Hamas, som blev dannet på Gaza-striben ved begyndelsen af intifadaen i 1987, vandt stort ved valget den 25. januar 2006 og fik flertal i parlamentet med 74 af parlamentets 132 pladser, men Fatah nægtede at anerkende valgresultatet. De nyvalgte Hamas-parlamentarikere blev anholdt, og bevægelsen blev forbudt. På Gaza-striben tog Hamas magten og dannede regering. De to partiers indbyrdes splid førte til borgerkrigslignende tilstande i slutningen af 2006 med åbne skudvekslinger i Gazas gader. Også i 2007 var der voldsomme sammenstød mellem Hamas og Fatah.

 

 

Gazakrigene i 2008, 2012 og 2014

 

Den 27. december 2008 indledte Israel efter raketbeskydninger fra Gaza en række omfattende luftangreb mod Gaza. I løbet af den første time bombede Israel 110 mål, heriblandt politiske, administrative kontorer og politistationer. I de efterfølgende dage udførte Israel flere luftangreb på Gazas islamiske universitet, det palæstinensiske selvstyres indenrigsministerium og en moske i Jabaliya-flygtningelejren. Betegnende for Israels voldsomme ødelæggelser var transit-Uranus i opposition til Palæstinas ascendant.

 

Da FN i en resolution krævede en øjeblikkelig våbenhvile den 9. januar 2009, hvor transit-Neptun var i kvadrat til Palæstinas radix-Sol, udtalte den israelske premierminister Ehud Olmert, at ingen udefra skulle blande sig i deres ret til at forsvare sig.

 

​En palæstinensisk familie på flugt fra Gaza i 2009Foto: Ayman Mohyeldin / Flickr

Den 11. januar bombede Israel endnu en moske med flere døde og adskillige sårede til følge. Da Hamas en uge senere udtrykte ønske om våbenhvile, havde omkring 1450 palæstinensere og 13 israelere mistet livet. Efter Gaza-krigen i 2008-09 blev Israel beskyldt for ikke at have gjort nok for at undgå civile drab.

 

​Rabed Rabo besigtiger sit nabolag efter bombningen af hovedgaden, der ødelagde butikker og hjemFoto: Ayman Mohyeldin / Flickr

I 2012 opstod der endnu en Gaza-krig, der varede i 8 dage og kostede 106 palæstinensere livet. Af Palæstinas progressive aspekter fremgår det, at palæstinenserne gennemlevede nogle kaotiske og lidelsesfulde år i Gaza og på Vestbredden. I årene 2010-13 var Palæstinas progressive MC således i opposition til radix- og progressive Neptun og i kvadrat til progressive Mars, og i årene 2011-15 var progressive ascendant i kvadrat til radix- og progressive Neptun. Af progressive ascendants efterfølgende opposition til progressive Mars ses det, at kamphandlingerne derefter fortsatte. I 2014 blev mere end 2.200 palæstinensere, hvoraf mange var børn, dræbt. 10.000 blev såret og 100.000 blev gjort hjemløse.

 

I årene 2015-2017 var Palæstinas progressive MC i trigon til radix- og progressive Pluto, der medførte magt og indflydelse. Den 24. december 2016 anerkendte FN’s generalforsamling Palæstina.

 

Den 12. oktober 2017 mødtes og underskrev ledere fra de to palæstinensiske grupper Fatah og Hamas i Kairo til en forsoningsaftale, hvor parterne enedes om at overlade kontrollen over Gaza til det palæstinensiske selvstyre.

 

 

Flytning af USA’s ambassade

 

I marts 2016 lovede Donald Trump under sin valgkamp at flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem. Trumps udmelding udløste mange demonstrationer, som førte til flere unge palæstinenseres død og hundredvis af sårede. Også den palæstinensiske regering i Ramallah protesterede over Trumps udmelding og Israels planer om at opføre 6.000 nye boliger i den besatte del af Jerusalem. Israels progressive MC var på daværende tidspunkt betegnende for landets ekspansionslyst i eksakt konjunktion med progressive Jupiter.

 

Den 9. december 2017 krævede 128 lande i FN’s Sikkerhedsråd i en resolution, at USA skulle ændre sin beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, idet Sikkerhedsrådets enstemmige resolution fra den 22. november 1967, som stadig er gældende, fastslår, at Jerusalems endelige status skal fastlægges gennem forhandling.

 

To dage senere, den 11. december 2017, opfordrede Netanyahu i Bruxelles de 28 EU-lande til at flytte deres ambassader i Israel til Jerusalem, ligesom USA. Men EU-landene var alle enige om, at Østjerusalem skal være hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat, da EU ønsker en tostats-løsning, der skal afslutte Israels besættelse af palæstinenserne siden 1967.

 

USA’s ambassade i Jerusalem blev indviet den 14. maj 2018 med deltagelse af Donald Trump og medlemmer af hans familie.

 

 

Mulig tostats-løsning i 2026

 

Astrologisk set vil en tostats-løsning kræve, at både Israel og Palæstina befinder sig i en periode med positive progressive aspekter. En tostats-løsning kan dermed være en mulighed i årene omkring 2026.

 

Men forinden kan der, når Israels progressive MC fra midten af 2021 til 2024 går i opposition til radix-Uranus, opstå uro og demonstrationer internt i Israel samt krænkelser af palæstinenserne gennem bl.a. flere bosættelser i de besatte områder. Med progressive ascendants efterfølgende kvadrat til radix-Uranus i 7. hus i årene 2024-25 kan der opstå yderligere uroligheder, oprør og protester i Israel og konflikter med omgivelserne, som kan kræve frihed og uafhængighed.

 

​IsraelProgressive aspekter2023-2028

Men fra efteråret 2024 begynder også virkningen af flere harmoniske progressive aspekter for Israel, blandt andet progressive MC’s konjunktion med radix-Jupiter i 1. hus, der kulminerer omkring årsskiftet 2025-26, hvilket muligvis kan betyde, at Jerusalem kan blive Israels hovedstad. Dette vil dog kræve, at Østjerusalem samtidig bliver hovedstad i en palæstinensisk stat.

 

I årene 2025-26 er der samtidig mulighed for dannelsen af en selvstændig palæstinensisk stat, da Palæstinas progressive ascendants konjunktion med radix-Venus i 2. hus, der kulminerer i efteråret 2025, bør kunne medføre fred, jord, stabilitet og tryghed, mens progressive MC’s trigon til radix-Sol, der kulminerer i efteråret 2026, bør kunne resultere i en selvstændig palæstinensisk stat.

 

 

​PalæstinaProgressive aspekter2023-2028

Såfremt en tostats-løsning med oprettelsen af en palæstinensisk stat bliver en realitet, vil det naturligvis medføre et nyt horoskop for Palæstina i stedet for det nuværende uafhængighedshoroskop. Det vil i så fald ikke være muligt at sige noget nærmere om Palæstinas efterfølgende fremtid ud fra det uafhængighedshoroskopet.

 

En tostats-løsning vil dog ikke udelukkende forløbe roligt for Israel. Progressive MC’s  opposition til progressive Uranus, der bliver virksomt fra 2026 kan blandt andet betyde, at israelske ulovlige bosættelser på Vestbredden skal forlades.

 

Når Israels progressive ascendant fra foråret 2026 går i kvadrat til radix-Jupiter i 1. hus, kan der opstå konflikter med såvel det internationale samfund som internt i Israel. Med endnu et Uranus-aspekt, progressive ascendants kvadrat til progressive Uranus, der bliver virksomt fra 2027 til sommeren 2028, kan der opstå yderligere uroligheder og oprør. Et par progressive Venus-aspekter kan samtidig medføre disharmoni, mens et par mindre, men trods alt væsentlige progressive aspekter – progressive MC’s og progressive ascendants sesquikvadrater til progressive Pluto – kan medføre voldsomheder, splittelse og tab.

 

Hvis Israels uværdige besættelse og undertrykkelse af palæstinenserne endelig ophører, vil det forhåbentlig føre til en varig fred, så den mangeårige konflikt afsluttes en gang for alle.

 

Artiklen er skrevet i februar 2018.

 

 

KILDER

 

Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: Israel-Palæstina – Historie, samfund og religion. Systime 2014.

Søren Harslund: Israel – Kampen for staten. Scandinavia 2014.

Joakim Jakobsen: Institut for likvideringer. Weekendavisen. 16. februar 2018.

Anders Jerichow: Mellemøstkonflikter. Gyldendal 2009.

Bjørn Meidell: Bag muren. Hverdag i en apartheidstat. Tiderne Skifter 2015.

Ivan Minnis: Den israelsk-arabiske konflikt. Forlaget Flachs 2002.